Gør-det-selv pulled pork

(0 vurderinger) Min vurdering: 0

Gør-det-selv pulled pork

  • 4 personer

Ingredienser

  • 1 stk. Nakkesteg fra gris, evt. befriet for sener
Rub
  • 25 g farin
  • 1-2 spsk. sennepspulver (12 g)
  • 20 g salt
Krydderier
  • 2 spsk. røget paprika (15 g)
  • 1 spsk. sort peber (8 g)
  • 1 spsk. spidskommen (10 g)
  • 1-2 spsk. chili, tørrede flager eller cayenne peber
Pulled pork sauce
  • 2 dl stegesky fra Pulled Pork
  • ½ dl æbleeddike
  • 1 dl din favorit ketchup
  • 1 spsk. farin
  • 1 stk. lille rødløg, skåret i små tern
  • 1 fed hvidløvg
  • ½ øko. citron, revet skal herfra
Print opskrift

Lav din egen Pulled Pork med en lækker rub og sauce. Læs opskrifterne herunder og følg instruktions-videoen... 

Rigtig god fornøjelse og velbekomme!

 


Sådan tilbereder du retten

RUB & KRYDDERIER:

  1. Rist krydderier kort af på en hed stegepande indtil, der stiger røg fra panden.
  2. Ristningen ”vækker” krydderierne og giver en dybere smag.
  3. Lad krydderierne køle og vend med de øvrige ingredienser.
  4. Gnid og ælt ”rubben” godt ind i nakkestegen, gerne med handsker. Normalt benyttes boven i den traditionelle pulled pork. Boven bruges også i vores egen Slow Cooked Pulled Pork, men denne opskrift tager udgangspunkt i nakkesteg, da det er et lækkert alternativ og lettere at fremskaffe i Danmark.
  5. Læg nu nakkestegen i en plasticpose og luk med elastik eller klemme. Træk gerne endnu en plasticpose udover blot for at være sikker på, at der ikke går hul på posen. Lad nakke og rub marinere sammen på køl i mindst 12 - gerne 24 timer.

PULLED PORK:

  1. Tag herefter den marinerede nakke ud og læg i stegeso, tangine eller blot et ikke for stort ildfast fad (lige stort nok til at dække stegen) dækket med bagepapir.
  2. Tilbered i ovn ved 110 °C i 10-12 t. Anvender du stegeso eller lignende er det anbefalelsesværdigt at hælde stegesky fra efter ca. 4 og igen efter 7 timers stegning.
  3. Hvis du bruger et ildfastfad, som ikke slutter tæt, som en stegeso eller tagine, så er det anbefalelsesværdigt at tilsætte 2 dl vand til stegen, så den ikke tørrer ud. For at sikre dig at kødet har fået den rigtige stegetemperatur, kan du sætte et stegetermometer i stegen efter de 10 timer.
  4. Kernetemperaturen skal helst være på 92 grader.
  5. Lad Pulled Pork'en hvile ca. 15 minutter inden servering.

PULLED PORK SAUCE:

  1. Kog eddike, farin og ketchup med stegesky.
  2. Træk gryden fra blusset og vend rødløg, hvidløg og citronskal i.
  3. ”Riv” Pulled Pork med 2 gafler og vend med Pulled Pork Sauce for at give endnu mere juice, spice og dybde til retten.