Sandwich

Forkæl dig sig med en lækker sandwich til frokost eller i madpakken – det er både hurtigt, enkelt og utroligt alsidigt. Se vores store samling af sandwichopskrifter, der blandt andet indeholder club sandwich, rugbrødssandwich og grillede sandwich.

Opskrifter på sandwich

Lækre sandwichopskrifter til enhver anledning

I den travle hverdag er det en fordel at have et godt udvalg af nemme men lækre opskrifter til frokost, madpakke og aftensmad. Derfor har vi samlet alle vores sandwichopskrifter, der gør det let at lave lækre sandwich til enhver lejlighed:

 

Sandwich til madpakke

Vores opskrifter til madpakke-sandwich er perfekte til at glæde både børn og voksne. Vi har masser af variationer med friske grøntsager, lækkert pålæg og spændende smørelse. Det er den perfekte måde at sikre en velsmagende og nærende frokost på farten.

 

Tip: Når du skal have madpakken med på farten, kan det være en god idé at vente med at samle sandwich til, du skal nyde den. På den måde undgår du, at grøntsagerne bliver slatne og brødet vådt.

Se opskrifter til madpakke

Sandwich til frokost

Uanset om du arbejder hjemmefra eller på kontoret, har vi opskrifter til frokost-sandwich, der imødekommer enhver smag. Du går eksempelvis aldrig galt i byen med en klassisk club-sandwich eller den endnu nemmere version af club sandwich med pulled chicken.

 

Hvis du har lidt ekstra tid til at forberede frokosten, bliver en sandwich kun bedre af at servere den varm. Det kan eksempelvis være ved at grille sandwichen i en paninigrill eller riste brødet i ovnen.

Nem aftensmad med sandwich

Skal aftensmaden være hurtig, lækker og smagfuld, går du ikke galt i byen med en sandwich. Prøv eksempelvis vores opskrifter på flæskestegssandwich, andeburger med æble og bacon eller en nem BLT.

 

Er du ekstra sulten er det altid lækkert at servere din sandwich sammen med sprøde kartofler i ovnen, en let salat eller gnavegrønt.

Det gode sandwichbrød

Brødet udgør næsten halvdelen af din sandwich, så det spiller naturligvis en stor rolle for smag, konsistens og udseende. Derudover skal brødet og fyldet passe sammen, så der hverken er for meget af det ene eller det andet. Hvis din sandwich indeholder meget blødt indhold som eksempelvis tunsalat, kan det være en god idé med noget sprødt brød, der sørger for en god konsistens.

Godt sandwichbrød kan eksempelvis være et rustikt fuldkornsbrød, bløde boller, rugbrød, surdejsbrød eller sprøde ciabatta.

Nemme sandwich med lækkert pålæg

Lav nemme og smagfulde sandwich til frokost, madpakke eller aftensmad med vores tykke og saftige skiver pålæg. Selvom du vælger den nemme vej, behøver du nemlig ikke at gå på kompromis med smag. Vores udvalg er stort, så du kan finde pålæg til både klassiske sandwich eller nye smagsvarianter. Se hele udvalget af pålæg, og find inspiration til frokosten og madpakken:

Få flere idéer til frokost og madpakke

Vores populære frokostkategorier er smækfyldte med inspiration og opskrifter til frokost og madpakke. Find dine nye frokostfavoritter her: