Forloren haremed brun sovs og bacon

(3 vurderinger) Min vurdering: 0

Forloren haremed brun sovs og bacon

  • 1 t. 30 min.
  • 4 personer

Ingredienser

  • 300 g hakket grisekød
  • 300 g hakket oksekød
  • 2 æg
  • 1 løg
  • 1,5 dl rasp
  • 1 pk. Tulip Bacon i skiver
  • 3 dl letmælk
  • 1 kg kartofler
  • 2 dl fløde
  • Salt
  • Friskkværnet peber
  • 1 spsk. ribsgele
  • 1 spsk. majsstivelse
  • 1 tsk. madkulør
Print opskrift

Forloren hare er en klassiker og et sikkert hit i mange danske hjem. Retten består af et smagfuldt farsbrød svøbt i bacon, som i denne opskrift bliver serveret med kogte kartofler og en god brun sovs. Vi guider dig fra start til slut, så du kan komme godt i mål med alle rettens elementer. Velbekomme!

 


Sådan tilbereder du retten

FORLOREN HARE: 

  1. Rør en fars af kød, æg, løg, og rasp.
  2. Smør et ovnfast fad og form farsen til et aflangt "brød". Klap det godt sammen og glat overfladen med en våd dejskraber, så der ikke er huller.
  3. Læg baconskiverne ovenpå. (Små overskydende stykker lægges ved siden af.) Brun haren midt i en 225 ºC varm ovn 15 minutter.
  4. Dæmp varmen til 180 ºC og hæld mælken over kødet. Steg videre ca. 45 minutter.
  5. Øs mælken i fadet ovenpå af og til og spæd evt. med mere væske, så det ikke bliver for tørt.

KARTOFLER OG FORLOREN HARE: 

  1. Skræl og kog kartoflerne.
  2. Prik og se om kødsaften er helt klar.

SOVS: 

  1. Tag fadet ud af oven og hæld skyen/mælken i en gryde.
  2. Spæd med kartoffelvand og fløde til en god konsistens.
  3. Kog saucen godt igennem og pisk den så glat som muligt.
  4. Smag til med gelé og jævn den evt. med lidt majsstivelse. Saucen kan farves med kulør.

ANRETNING: 

  1. Skær haren i tykke skiver. Servér med kartofler og sovs. 

 


Tips

Svøb farsbrødet i din yndlingsbacon

Den forlorne hare er svøbt i bacon på hele overfladen, så man kan få en saftig skive bacon med, lige meget hvor man skærer i farsbrødet. Valget af bacon har derfor stor betydning for smagsoplevelsen. Hos Tulip har vi et bredt udvalg af bacon i skiver, så du kan vælge din favorit til at fuldende farsbrødet. Prøv for eksempel den økologiske bacon i skiver eller vores tørsaltede baconskiver.  

Se hele udvalget af bacon

 

Prøv også vores andre farsbrød

Kan du ikke få nok af forloren hare og farsbrød? Så prøv også vores andre opskrifter på farsbrød. I vores opskriftsamling finder du både klassiske versioner af farsbrødet og versioner, som er sjove og børnevenlige som for eksempel vores rensdyrsfarsbrød og en bacon-mumie, der egner sig perfekt til halloween.

Udforsk alle opskrifter på farsbrød

FAQ

Forloren hare er ikke lavet af harekød, selvom navnet kunne antyde det. Forloren betyder uægte, og den forlorne hare er netop forloren, fordi den er lavet af grise- og oksekød og ikke harekød, som man kunne fristes til at tro. Retten har muligvis fået sit navn, fordi farsbrødets facon kan lede tankerne hen på en lille hare. 

Prøv også opskriften på forloren hare med ribsgelé

Forloren hare er et farsbrød, som er svøbt i bacon. Vores opskrift på forloren hare er lavet af hakket grisekød og hakket oksekød. Kødet bliver tilsat æg, løg og rasp for at få en lækker sammenhængende fars, og når farsen er formet til et farsbrød, topper man det med bacon.

Se alle opskrifter på aftensmad