Æggekage i ovn

(1 vurderinger) Min vurdering: 0

Æggekage i ovn

  • 50 min.
  • 4 personer

Ingredienser

  • 2 pakker Tulip Bacon i skiver
  • 1 finthakket løg
  • 300 g svampe i grove stykker
  • 1 rød peberfrugt i grove stykker
  • 6 æg
  • 2 spsk. vand
  • olie
  • En knivspids salt
Print opskrift

Mættende æggekage i ovn med bacon, svampe og rød peber

Leder du efter en lækker og nem ret til din brunch eller en hurtig aftensmad? Så er æggekage i ovnen svaret. Denne skønne ret kombinerer sprød bacon, friske grøntsager og luftige æg til en fuldendt smagsoplevelse. Og det bedste af det hele er, at den er simpel at tilberede og kræver minimum tilberedning.

 


Sådan tilbereder du retten

  1. Start med at forvarm ovnen til 200 grader.
  2. Steg i mellemtiden baconskiverne  på en pande, til de får en fin farve, og lad dem derefter dryppe af på køkkenrulle.
  3. Steg løget i olie i to minutter. Tilsæt dernæst peberfrugten og svampene, og lad det stege i yderligere et par minutter. Læg derefter de stegte grøntsager og baconskiverne i et smurt ovnfastfad.
  4. Slå æggene ud i en skål og pisk dem sammen med salt og vand.
  5. Hæld dernæst æggemassen over i fadet, og rør forsigtigt.
  6. Sæt fadet midt i ovnen, og lad æggekagen bage i cirka 30-40 minutter, indtil æggene er tilberedte.
  7. Velbekomme!

 

Hvor lang tid skal en æggekage i ovnen have?

Tilberedning af æggekage i ovnen afhænger af en række ting. Typisk skal æggekagen bage i cirka 30-40 minutter som i denne opskrift, men tiden kan variere afhængigt af ovnens præcision og tykkelsen på æggekagen.

Du kan teste om æggekagen er færdig, ved forsigtigt at røre ved den øverste del - hvis den føles fast og ikke flydende, er den klar til at blive serveret. Tjek gerne æggekagen med jævne mellemrum under tilberedningen for at opnå det bedste resultat. Alternativt kan du lave æggekage på panden, så du hele tiden kan følge med.

Se opskrift på æggekage på panden  

 


Tips

Pynt æggekagen med purløg, tomat og agurk inden du serverer den. Du kan også med fordel servere æggekagen med en lækker grøn salat samt med skiver af rugbrød.