Opskriftsamling

Populære opskrifter med bacon og æg

Hvem elsker ikke bacon og æg; den milde, bløde, cremede smag fra ægget kombineret med den salte, knasende sprøde bacon? De to er tilsammen en klassiker, som passer perfekt til måltider både morgen, middag og aften. Find lækre opskrifter med bacon og æg og inspiration til mad med bacon og æg her.

Morgenmad og brunch med bacon og æg

Retter med bacon og æg er stort set altid at finde på morgenmads- eller brunchbordet. Det kan både være i en klassisk udgave eller i mere avancerede versioner som Egg Benedict eller Croque Madame.

Find flere idéer til brunchretter

Opskrifter med bacon og æg til frokost

Mad med bacon og æg er også oplagt til frokost, når du har brug for noget lækkert og mættende, der er nemt at lave. Æggekage er en klassiker, som er hurtig at bikse sammen – og så kan du bruge lige præcis det fyld, du har mest lyst til eller lige har liggende i køleskabet.

Opskrifter med æg til frokost

Lav snacks og mellemmåltider med bacon og æg

Bacon og ægs alsidighed kommer også til udtryk ved, at ingredienserne både kan bruges til større måltider, små mellemmåltider eller som snack. I stedet for én stor æggekage, kan du bruge æggemassen til muffins og fylde dem med dit yndlingsfyld. Så har du en lille hapser, der også kan spises on the go.

Prøv æggemuffins med bacon

Kan man stege bacon dagen før?

Du kan godt stege bacon dagen inden du skal bruge det. Hvis du opbevarer den afkølede og stegte bacon i køleskabet i en beholder og lægger køkkenrulle imellem hvert lag, øger du sandsynligheden for at holde baconen sprød.

Det kan være praktisk at stege bacon dagen før, men overvej hvad du skal bruge det til. Skal baconen være helt sprød, er det bedst at stege den umiddelbart inden servering. Men skal det være endnu nemmere, kan du også købe Tulip Stegt Bacon i skiver, som er klar til brug direkte fra pakken.

Sådan steger du bacon

Vi går op i røg

Røgning har været brugt til konservering af fødevarer gennem årtusinder.

Metoden opstod, da man fandt ud af, at det saltede kød, der hang over ildstedet, holdt sig markant bedre end ellers.

Læs mere om røgning af bacon